At være pragmatisk handler om at tage udgangspunkt i det, der virker i praksis, frem for at hænge fast i idealer, regler eller teorier. Det betyder ikke, at man mangler principper, men at man fokuserer på løsninger, der fungerer i virkeligheden.
Begrebet bruges ofte til at beskrive en person eller tilgang, der er fleksibel og løsningsorienteret. En pragmatisk tilgang prioriterer effektivitet og resultater frem for perfektion og ideologi. Det er en måde at tænke og handle på, der lægger vægt på, hvad der er muligt her og nu.
Pragmatisk som personlighedstræk
En person med en pragmatisk tilgang er typisk realistisk og beslutningsdygtig. Vedkommende har blik for, hvad der virker i konkrete situationer og handler derefter. Det betyder, at man ofte ser en pragmatiker som en, der får ting gjort uden store armbevægelser.
Pragmatiske mennesker prioriterer det praktiske og konkrete fremfor det teoretiske. De bruger erfaring, fornuft og vurdering af situationen, når de skal træffe beslutninger. Det gør dem ofte til stabile og handlingskraftige personer i arbejdsmæssige og personlige sammenhænge.
De undgår at lade sig styre af idealistiske forestillinger, der ikke kan omsættes til virkelighed. I stedet tilpasser de sig omstændighederne og finder løsninger, som fungerer under de givne betingelser. Det gør dem effektive i mange typer samarbejde.
Pragmatisk i arbejdslivet
I arbejdslivet ses en pragmatisk tilgang ofte hos ledere, der skal navigere i komplekse situationer. De vurderer hurtigt, hvad der er muligt inden for rammerne og træffer beslutninger, der skaber fremdrift. Det gør dem værdifulde i pressede situationer.
Pragmatiske medarbejdere går efter at skabe resultater ved at bruge de ressourcer, der er til rådighed. De bruger deres dømmekraft til at vælge løsninger, der kan gennemføres i praksis. Det kan skabe fremgang i organisationer, hvor tid og midler er begrænsede.
Det betyder ikke, at de går på kompromis med kvalitet, men at de prioriterer det, der virker. Ved at tilpasse sig virkeligheden skaber de reelle forbedringer frem for blot at diskutere ideelle modeller. Det kan være en stor fordel i forandringsprocesser.
Pragmatisk i politik
Inden for politik bliver pragmatisme ofte brugt som betegnelse for en tilgang, der fokuserer på kompromis og praktiske løsninger frem for ideologiske standpunkter. Pragmatiske politikere søger at finde fælles fodslag, så der kan opnås konkrete resultater.
Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at man mangler holdninger. Snarere handler det om at finde det mulige i stedet for at fastholde det perfekte. Det kan føre til bredere enighed og stabile løsninger, der kan implementeres i praksis.
I politiske forhandlinger vil en pragmatisk tilgang typisk betyde, at man er åben for at justere sine krav for at finde en løsning, der kan opnå flertal. Det gør samarbejdet lettere og fremmer beslutningstagning i komplekse spørgsmål.
Pragmatisk i sproget
Når vi bruger ordet pragmatisk i sproget, handler det ofte om at beskrive en tilgang til en opgave, et problem eller en holdning. Det bruges til at fremhæve, at noget er praktisk og virkelighedsnært snarere end idealistisk eller teoretisk.
Man kan f.eks. sige, at en person har en pragmatisk tilgang til konflikthåndtering. Det betyder, at vedkommende ikke nødvendigvis går efter retfærdighed i idealistisk forstand, men prøver at finde løsninger, der kan fungere for alle parter i praksis.
Pragmatisk bruges også i dialoger i det daglige, når man vil understrege, at noget ikke er styret af følelser eller idealer. Det er en måde at signalere, at man handler ud fra, hvad der er realistisk muligt, snarere end hvad man drømmer om.
Fordele ved en pragmatisk tilgang
En stor fordel ved at være pragmatisk er, at man hurtigt kan tilpasse sig forandringer. Det gør det lettere at handle effektivt i situationer, hvor der ikke findes en perfekt løsning. Det skaber ofte fremdrift og resultater på kort sigt.
Pragmatiske personer undgår at spilde tid på at vente på ideelle forhold, der måske aldrig opstår. De bruger det, de har, og finder ud af, hvordan de kan få det bedste ud af det. Det giver ofte et stærkt udgangspunkt i både ledelse og samarbejde.
En pragmatisk tilgang betyder heller ikke, at man er passiv. Tværtimod handler det om at være handlekraftig på en måde, der tager hensyn til de faktiske forhold. Det er en tilgang, der balancerer mellem idealer og realisme uden at blive kynisk.
Hvornår er det ikke hensigtsmæssigt at være pragmatisk?
Selvom pragmatisme har mange fordele, kan det i visse situationer føre til kompromisser, der underminerer værdier. Hvis man altid fokuserer på det praktiske, risikerer man at glemme, hvad der er rigtigt og vigtigt på længere sigt.
I etiske eller moralske dilemmaer kan en alt for pragmatisk tilgang føre til beslutninger, der ikke tager nok hensyn til principper. Det kan skade relationer, troværdighed eller langsigtede mål, hvis man kun fokuserer på kortsigtet effekt.
Derfor er det vigtigt at balancere en pragmatisk tilgang med klare værdier og refleksion. Man skal vide, hvornår det er nødvendigt at stå fast, selv når det ikke er praktisk. Det kræver dømmekraft og mod at træffe de rigtige beslutninger i praksis.